Video : Tipsbladet
Superliga

Her er Viborgs spillerbudget i 2022/23

Her er spillerbudgetterne i Superligaen i 2022/23. Viborg FF har efter et par stærke år råd til øge spillerbudgettet.

Hvad bruger Superliga-klubberne på spillere?

Vi har været gennem de 12 klubbers lønninger og transfers for at se, hvad det koster at sende hvert Superliga-hold på banen.

Viborg FF har fået råd til at betale mere for spillere og på papiret give lønninger, der konkurrerer med Superligaens midterfelt.

VIBORG FF

Spillerbudget: 21 millioner kroner (10 i Superligaen)
Årsresultat 2021: 1,1 million kroner
Trend: Viborg skruer op for budgettet og har fået et økonomisk stærkt bagland.
Sportschef: Jesper Fredberg (tidligere ungdomstræner i AGF og Brøndby, tidligere cheftræner i AGF, sportsdirektør i Omonia Nikosia og Panathinaikos)

Dyreste spiller: Oliver Bundgaard, købt i Randers FC for 3 millioner kroner i sommeren 2022 (den unge spiller er ikke lønførende i truppen)
Målsætninger: Overlevelse i Superligaen, på sigt budget og rammer til Top 6
Hvor er de på vej hen: Viborg har vokseværk med planer om et nyt træningsanlæg. Konkurrencen er hård, men VFF har tydelige ambitioner om at bevæge sig op i midterlaget i Superligaen, hvor man også ligger sportsligt lige nu.

VURDERING
VFF solgte for andet transfervindue i træk en profil for et pænt millionbeløb, men de nye spillere, man henter ind, kommer ikke længere helt så billigt, som da man var i 1. Division. Så budgettet stiger en smule til denne sæson, også fordi Nicolas Bürky er en ret markant og ikke billig spiller at få ind med sin baggrund i topklubben Young Boys i Schweiz.

Længe efter deadline i det danske transfervindue solgte Viborg FF Justin Lonwijk for 15 millioner kroner til Dynamo Kijev, hvilket vil øge råderummet på januars transfermarked.

VFF er stadig en klub, der finansielt er mindre end de fleste, om end man denne gang ikke skal vippe langt større klubber som SønderjyskE og Vejle ud.