Video : Tipsbladet
VM

Nyt fra Frankrig: Skifter halvdelen af forsvaret

Forud for VM-kampen mod Danmark ser det ud til, at Frankrig laver en del om i forsvarskæden.

Når Danmark og Frankrig lørdag går på banen i en kamp, som meget vel kan blive meget afgørende for danskernes videre deltagelse ved VM i Qatar, så er der lagt op til ændringer i det franske forsvar.

Det skriver den store franske sportsavis L'Equipe.

Her bliver der peget på, at halvdelen af den firebackkæde, som de stillede op med mod Australien, hvor de vandt med 4-1, der vil to af pladserne blive skiftet ud. Det kommer efter franskmændenes sidste træning, som var af den lukkede slags.

Alligevel er det altså lykkedes for avisen at få oplysninger om, at højrebacken Benjamin Pavard og midterforsvareren Ibrahima Konaté kommer til at ryge på bænken, mens henholdsvis Jules Koundé og Raphael Varane kommer ind.

Dermed bliver der givetvis nogle andre at forholde sig til for de danske offensivspillere end dem, som de så i Frankrigs første kamp.

Længere fremme på banen er der ikke lagt op til ændringer. Derfor vil Les Bleus-holdet altså komme til at se således ud:

Frankrig (4-2-3-1): Lloris - Koundé, Varane, Upamecano, T. Hernandez - Tchouaméni, Rabiot - Dembélé, Griezmann, Mbappé - Giroud

Kampen spilles lørdag klokken 17, og du kan læse mere om kampen her.