Video : Tipsbladet
Superliga

FCN smadrer OB i testkamp

Der var decideret klasseforskel, da FC Nordsjælland bankede OB i en testkamp.

OB har mistet profiler som Issam Jebali og Armin Gigovic i dette transfervindue, og hvis lørdagens testkamp mod FC Nordsjælland var et vidnesbyrd i holdets niveau, så får sportschef Björn Wesström travlt i resten af transfervinduet. 

Der skal ske noget på spillerfronten.

OB blev nemlig skilt ad af FC Nordsjælland, som man lørdag tabte hele 4-0 til i en testkamp.

Her spillede de to hold 3*45 minutter for at få en masse meter i benene. Benjamin Nygren bragte FC Nordsjælland foran efter 38 minutter. Den føring blev fordoblet ved Mads Hansen i det 55. minut. 

Leo Walta kom på måltavlen  efter 74 minutters spil, og så lukkede og slukkede Ernest Nuamah ballet med sin 4-0-scoring i det 91. minut.