Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: Storklub kan hente FCM-stjerne til sommer

Napoli kan sige farvel til Hirving Lozano til sommer, og det kan åbne døren for Superliga-profilen.

Gustav Isaksen er et varmt navn i Italien, og siden han brændte banen af, da FC Midtjylland i efteråret udraderede Lazio, er han hyppigt rygtet på vej til Støvlelandet.

Nu bringes han i spil hos en af Europas bedste klubber i denne sæson.

For Gustav Isaksen er en af to spillere, som kan afløse Hirving Lozano i Napoli til sommer, melder Tuttosport ifølge arenanapoli.it

Her nævner Tuttosport, at Hirving Lozano kan blive ofret til sommer, til trods for at han har været inde og ude af Napoli-holdet i denne sæson. Her meldes det, at klubbens sportsdirektør arbejder på at finde en mulig afløser på topniveau, og det er så her, at Isaksen er i spil. 

Danskerens navn står dog ved siden af Armand Laurienté, der spiller i Sassuolo, og som kom til klubben i sommer fra Lorient for 10 millioner euro. Hvis Napoli dermed skal hente ham, må man forvente, at de får lov til at betale en noget højere pris, end hvis de eksempelvis går efter danskeren. Begge er fløjspillere og vil blive set på som en en-til-en-erstatning for Lozano. 

Tipsbladet talte med netop Gustav Isaksen i sidste uge, og her fortalte han om sine fremtidsplaner. Læs mere om det her.

Få de hotteste rygter, de største handler og seneste transfernyheder i Tipsbladets store TRANSFER-LIVE