Video : Tipsbladet
Europa League

Straffes hårdt efter FCM-kamp

Sporting har fået sig en stor bøde og et hak i deres omdømme efter mødet med FC Midtjylland.

I forbindelse med FC Midtjyllands hjemmekamp i Europa League mod portugisiske Sporting benyttede de gæstende fans sig af pyroteknik på en sådan måde, at et barn og en steward blev ramt.

Det har nu fået konsekvenser for Lissabon-klubben, oplyser den på dens hjemmeside.

Her bliver der berettet om, at UEFA har givet dem en bøde på 50.000 euro, der svarer til 37.200 kroner. Derudover har de fået en betinget dom, som lyder på, at de ikke må have udebanefans med.

Det betyder, at hvis der sker en lignende hændelse i de kommende to år, så vil man blive ramt af straffen.

- Der er derfor en risiko for, at i næste kamp mod Arsenal FC, hvis vi ser denne type opførsel igen, vil vores tilhængere ikke være i stand til at støtte holdet i den anden kamp, ​​i London, lyder det fra Sporting.

Derudover tager portugiserne stor afstand fra de handlinger, som blev fremført, og at det ikke repræsenterer deres værdier, og der bliver appelleret til, at fansene hjælper med at forhindre den slags.

Kampen endte desuden med en 4-0-sejr til Sporting.

Situationen fra kampen betød, at de to fik behandling på stedet. Læs mere om det her.