Video : Tipsbladet
Rygter

Ikke Haaland og Mbappé: Her er Real Madrids plan

Gigantklubben vil gerne forstærke angrebet til sommer. I den forbindelse har Real Madrid to navne på ønskelisten.

Real Madrid har en langsigtet plan - at hente Erling Haaland og Kylian Mbappé til Spaniens hovedstad. 

Det kan dog med al sandsynlighed først lade sig gøre i 2024. Derfor har La Liga-klubben også en kortsigtet plan. 

Den går ud på at købe Harry Kane i Tottenham til sommer. Og hvis det ikke kan lade sig gøre, vil Carlo Ancelotti forsøge at hente Dusan Vlahovic i Juventus. 

Sådan lyder det fra flere internationale medier - eksempelvis AS og The Sun. 

Ifølge medierne er Harry Kane øverst på Real Madrids ønskeliste over mulige nye angribere. 

Det bliver dog en meget dyr fornøjelse, hvis englænderen skal skifte London ud med Madrid. 

Mandag skrev Daily Mail således, at Tottenham kræver 850 millioner danske kroner i en betaling, hvis de skal lade målmaskinen smutte. 

Det vil sige, at en eventuel køber ikke kan betale beløbet i flere rater, som vi ellers ser det tit i fodboldens verden. 

Du kan læse hele den historie, hvis du trykker lige HER

Harry Kanes aftale med Premier League-klubben løber i øjeblikket frem til sommeren 2024.