Video : Tipsbladet
1. division

Bernio Verhagens varetægtsfængsling forlænget

Bernio Verhagen forbliver bag tremmer.

Bernio Verhagen har - bortset fra en kort springtur - siddet varetægtsfængslet i godt en måneds tid, og den falske fodboldspiller, der snød Viborg FF, kommer ikke ud lige foreløbig.

Over for BT bekræfter Claus Benner, der er senioranklager hos Midt- og Vestjyllands Politi, at en dommer ved Retten i Viborg har besluttet at forlænge Bernio Verhagens varetægtsfængsling med yderligere fire uger.

Bernio Verhagen sidder i fængsel for en sag om vold og trusler, og da sagen var for retten den 16. december, benyttede han lejligheden til at stikke af fra politiet.

Via sociale medier forsøgte Verhagen at få det til at se ud som, at han var på vej til Sverige, men sent om aftenen samme dag blev han pågrebet i et kælderrum i Holstebro. Han modsatte sig ikke anholdelse.

Bernio Verhagen nåede at træne med i Viborg FF, men han kom aldrig i kamp for domkirkebyens fodboldhold. 

Læs også:Fangeflugt kan koste Verhagen dyrt: Det giver fire måneders fængsel

Læs også:Flygtede fra politiet: Bernio Verhagen fanget igen

Læs også:Ny vild drejning: Bernio Verhagen stukket af fra politiet

Læs også:Sigtes på ny: Verhagen skal have kastet rundt med ekskæreste

Læs også:Politiet vil forlænge Bernio Verhagens varetægtsfængsling