Boysens forår: Pierre Bengtsson var ikke svær at løbe udenom

Jeg lever for den direkte duel med en forsvarsspiller i kampene.

Den følelse af at have bolden klistret til støvlerne og føre den frem på græsset, mens det næste træk er på vej gennem benene for at nå forbi modstanderen til en afslutning på mål. Det er mit brændstof.

Gennem årene har jeg lært mig selv, hvordan jeg skal gribe situationerne, hvor jeg er i en duel med en modstander, an på. Jeg har før løbet og haft 700 forskellige tanker og indfald kværnende rundt i hovedet, men nu har jeg tre faste metoder, som jeg altid kan gribe ned i værktøjskassen efter, når jeg står over for en forsvarsspiller, der vil stoppe mig, før jeg kommer ind til en afslutning.

Det er vigtigt for mig at vide, hvad jeg kan gøre i situationerne, men jeg er også klar på at improvisere. Det vigtigste er dog, at jeg på forhånd har gjort mig klart, at jeg har nogle måder, som jeg altid kan gå til modstanderen på, så jeg ikke render rundt og måske snubler i bolden, fordi jeg ikke ved, hvad jeg vil gøre med den. Jeg vil dog ikke afsløre, hvad det er. Jeg skal jo stadig kunne overraske modstanderne.

Det er et succeskriterium for mig, at jeg efter kampen kan tænke for mig selv, at jeg gjorde det i duellerne, som jeg er god til. I foråret er jeg kommet frem til nogle chancer, og jeg har opsøgt og udnyttet duellerne. Så det er tilfredsstillende for mig. Målene har manglet, og det er selvfølgelig det sidste krydderi, som jeg er klar over, at jeg har forsømt at levere.

Der er ikke så mange i 1. division, som forsøger at udfordre, som jeg gør. Jeg søger de direkte dueller, og det ser jeg ikke så tit ske i andre kampe i rækken. Hverken på vores hold eller hos de andre. Jeg ved godt, at det ikke er alt, der lykkes, men hvis du spørger de modstandere, som jeg har stået over for, så tror jeg, at de vil svare, at jeg er én af de fodboldspillere, der udfordrer mest.

Jeg forsøger i det hele taget at opsøge situationer mere nu, end jeg før har gjort. Jeg skal ikke stå og hænge ved kanten af straffesparksfeltet, når bolden kommer. Tidligere har jeg måske været lidt nervøs for situationen og tænkt, at hvis vi mister bolden mu, så er jeg alligevel allerede på vej hjem. Det har jeg tvunget mig selv til at lægge på hylden. Nu skal jeg ind i det, og så er det underordnet, om jeg kommer et sekund for sent eller rammer bolden. Jeg skal bare være der. I efteråret kom otte af mine 12 mål efter tilfældigheder, hvor jeg opsøgte chancen. Det gjorde jeg ikke tidligere, og det kan jeg se gevinsten af nu.

Jeg tænker ikke så meget på, hvilken modstander jeg skal møde. Hvis jeg kender ham i forvejen, kender jeg lidt til spillestilen, men jeg vil hellere starte kampen roligt ud og få godt træf på et par afleveringer, mærke græsset og se modstanderen an. Jeg kan godt lide ham, der afventer lidt, for så har jeg masser af plads og tid til at udfordre ham. Jeg har langt fra succes mod alle, jeg møder, men jeg går altid ind til kampen med en tro på mig selv.

Den hårdeste modstander, jeg har mødt, var nok Brian Hamalainen, som jeg spillede med i Lyngby. Han er i belgisk fodbold nu, men vores møder på træningsbanen udviklede virkelig mit spil meget. Han var god defensivt og offensivt, og han havde tit godt styr på mig. En type som Pierre Bengtsson, der spillede i FC København, var en god modstander, selvom han defensivt bestemt var til at tale med. Han var ikke så svær at løbe udenom. Han var bare så stærk, når han fik bolden, at jeg skulle løbe med hjem og dække ham op hver gang, fordi han kunne give FCK så meget med sine raids og indlæg. Patrick Mtiliga er også en spiller, der med sin hurtighed og aggressivitet er svær at komme forbi. Christopher Poulsen, som jeg trænede sammen med i Viborg, var også en skarp type i forsvaret, og vi havde også en række gode dueller til træning.

Jeg har tidligere haft Cristiano Ronaldo som forbillede. Hans timing i feltet er uovertruffen, og han gør sit hold farligt ved konstant at være i position til scoring. Jeg kigger ikke så meget på hans kvaliteter mere, da jeg godt ved, hvad han står for, men jeg kan sagtens bruge hans tilgang til fodboldspillet for mig selv.

Jeg bruger også meget input fra min træner, og venner, der også er i fodboldmiljøet. Jeg taler rigtig meget med Nicolai Jørgensen, der er min bedste ven. Han kan fortælle mig nogle ting, som han gør, der måske kan finpudse mit spil endnu mere, så vi diskuterer tit vores tilgang til spillet.

Lyngby Boldklub spiller lørdag klokken 15.00 på udebane mod FC Fredericia. Hele foråret vil tipsbladet.dk dække oprykningskampen i 1. division ved at følge de tre klubber, Viborg FF, AGF og Lyngby BK der har henholdsvis 52, 46 og 40 point i tabellen.