Video : Tipsbladet
1. division

Casper Sloth fik ikke en aftale i USA

Casper Sloth tilspillede sig ikke en kontrakt med amerikanske Columbus Crew i første omgang.

Casper Sloth søger efter en vej væk fra Silkeborg IF, og i den forbindelse har midtbanespilleren været et smut i USA for at træne med MLS-klubben Columbus Crew. Håbet var naturligvis at lande en aftale i verdens mægtigste land. 

Det lykkedes ikke for den tidligere landsholdsspiller - i hvert fald ikke i første omgang.

Casper Sloth er nu tilbage i Danmark, og her leder han fortsat efter en ny klub. Af samme årsag er han heller ikke med Silkeborg IF i Tyrkiet, hvor klubben lige nu er på træningslejr.

- De fik et positivt indtryk af Sloth, men der er noget i forhold til antallet af internationale spillere, der gør, at de ikke kan tage en afklaring nu, siger Jesper Stüker, der er sportschef i Silkeborg IF, til Midtjyllands Avis.

Casper Sloth har en fortid i AGF, AaB og Leeds United.