Video : Tipsbladet
1. division

Skotsk klub kaprer Melker Hallberg

Den tidligere Vejle-spiller, Melker Hallberg, skal fremover tørne ud for skotske Hibernian FC.

Melker Hallberg ophævede tidligere på sommeren sin kontrakt med Vejle Boldklub, og han har været uden arbejdsgiver siden da.

Svenskeren benyttede sig af en klausul i sin kontrakt, som gav ham mulighed for at kunne skifte klub kvit og frit, og sådan et skifte er nu blevet en realitet.

Skotske Hibernian FC oplyser således på klubbens hjemmeside, at Hallberg kommer til på en treårig aftale.

23-årige Hallberg nåede 29 kampe i den røde trøje i løbet af sin tid i Nørreskoven, men formåede aldrig at leve op til de forventninger, der var til ham.

Han har tidligere optrådt for klubber som Kalmar FF, Hammarby IF, Vålerenga, Ascoli og Udinese.