Viborgprofil tilbage efter otte måneders skade
Foto: Jan Christensen / Getty Images
1. division

Viborgprofil tilbage efter otte måneders skade

Angriberen Morten Beck er kommet sig over den lyskeskade, der har holdt ham ude siden sidste år.

Efter otte måneder på sidelinjen er Viborgs angriber Morten Beck nu endelig tilbage i træning. 

En lyskeskade har skabt problemer for den 30-årige angriber siden november sidste år. Nu ser han frem til at vende tilbage dér, hvor det virkelig gælder.

- Man vil jo gerne være en del af det holdet, og selvom man har sin dagligdag sammen med holdkammeraterne, så er det bare noget andet at være tilbage på banen igen. Det har været en mental udfordring, men nu er jeg bare vildt motiveret for at spille igen, siger han til klubbens hjemmeside. 

Det er endnu uklart, hvornår Morten Beck kan være tilbage i startopstillingen i Viborg.