2-1-sejr til FCK over Rosenborg
F.C. København
Generelle

2-1-sejr til FCK over Rosenborg

FC København var det bedste hold på banen, da man vandt 2-1 over de forsvarende norske mestre i forårets sidste testkamp

Andreas Cornelius var bænket, mens Federico Santander var med fra start, men ellers var det en startopstilling blottet for større overraskelser, da FCK tog imod Rosenborg i sidste testkamp inden næste weekends Superliga-forårspremiere imod Esbjerg. Danske Christian Gytkjær og Mike Jensen var med fra start for de forsvarende norske mestre, der var lidt længere bagud i sine forårsforberedelser.

Federico Santander åbnede scoringen efter bare fem minutter, efter han var først over Kasper Kusks afslutning på stolpen. 1-0

Rosenborg fulgte siden op med et stort tilbud, der strøg tæt forbi, men ellers var det københavnerne, der dominerende inden pausen, hvor 1-0 stadigvæk var stillingen, hvad der heller ikke var videre ufortjent.

Rosenborg kom bedre med i anden halvleg, hvor man dominerende og siden udlignede, da Pål Andre Hellenad efter en time scorede efter langskud.

Benjamin Verbic var stærk på venstrekanten for FCK, der efter udligningen igen overtog spillet, og det blev den slovenske kantspiller, der scorede det afgørende mål. En soloaktion og efterfølgende hård, flad afslutning. 2-1.

Indskiftede Bashkim Kadrii fik siden annuleret sin scoring for offside, ligesom Santander var tæt på at øge, men det blev ved 2-1-resultatet og en fornuftig test for de københavnske mesterskabsaspiranter.