Video : Tipsbladet
Benelux

Anderlechts træningscenter stormet af politiet

Belgisk politi gennemfører onsdag en omfattende razzia i blandt andet Anderlecht.

Anderlechts spillere har fået sig noget af en oplevelse onsdag formiddag, da politiet pludselig valgte at storme klubbens træningscenter.

Det er særligt en række fodboldagenter, som er målet for aktionen. Angiveligt skulle de spille en rolle i forbindelse med hvidvaskning af penge og en kriminel organisation i Belgien, skriver avisen voetbalprimeur.be.

Avisen skriver videre, at aktionen ikke skulle have forbindelse til 'Operation Zero', som var et forsøg på at udrydde lignende kriminalitet i belgisk fodbold tilbage i 2017 og 2018.

- Politiet kom klokken ni. Undersøgelsen er stadig undervejs, og vi kan ikke sige mere, så længe det fortsat pågår, lyder det fra Anderlecht i en officiel udmelding onsdag formiddag.