Lasse Schöne lynede i Ajax-opvisning
Benelux

Lasse Schöne lynede i Ajax-opvisning

Danske Lasse Schöne kom på måltavlen i den hollandske pokalturnering mod Willem II. Kasper Dolberg fik en time på banen.

Der var to danskere fra start, da Ajax onsdag sejrede i den hollandske pokalturnering. Både Kasper Dolberg og Lasse Schöne var nemlig med fra start mod Willem II. 

Og specielt Lasse Schöne fik en hovedrolle, da han i det 82. minut gjorde det til 4-0 - kort inden Ajax udbyggede til slutresultatet 5-0.

Kasper Dolberg fik 58 minutter på banen, men kom altså ikke på måltavlen. 

Med sejren er Ajax sikkert videre til næste runde. Det samme er PEC Zwolle, hvor Nicolai Brock-Madsen lynede to gange i 4-1-sejren over Ermelo. 

Dario Dumic og NEC Nijmegen røg ud efter at have tabt på straffespark mod ADO Den Haag. Danskeren scorede ellers i straffesparkskonkurrencen.