Video : Tipsbladet
Benelux

Nyt corona-offer: Den hollandske liga er aflyst

Den hollandske Æresdivision kan ikke færdigspilles. Hollands premierminister har netop nedlagt forbud mod fodboldkampe frem til 1. september.

Den hollandske liga kan ikke spilles til ende.

Hollands premierminister Mark Rutte har netop meddelt på et pressemøde, at store begivenheder - herunder fodboldkampe - ikke er tilladte frem til 1. september, og det er ikke en mulighed at afvikle kampene for tomme tribuner, da der er frygt for, at fansene vil samle sig i store mængder udenfor stadion, og man dermed er lige vidt.

Derfor er det reelt umuligt at afvikle den resterende del af sæsonen, konkluderer de hollandske medier.  

Læs også:Vil støtte corona-bekæmpelse: Barcelona sætter stadionnavn til salg

Nu skal det besluttes, hvad der skal ske i forhold til kåringen af en hollandsk mester, og det bliver noget af en hovedpine for beslutningstagerne. 

Efter 25 spillerunder er AFC Ajax og AZ Alkmaar á point i toppen af Æresdivisionen med Ajax på førstepladsen i kraft af en bedre målscore. Det bliver med andre ord en ualmindelig bitter pille at sluge for AZ Alkmaar, hvis Ajax kåres som mestre. Klubben har dog tidligere udtrykt opbakning til, at man aflyser sæsonen.

Læs også:AGF sætter 'støttetrøje' til salg

Ifølge Voetbal International er det en mulighed, at Æresdivisionen udvides fra 18 til 20 hold fra den kommende sæson, så der ikke udpeges nedrykkere.

Læs også:Superliga-boss åbner døren på klem for tilskuere på stadion

Læs også:UEFA-chef om tilskuerløse kampe: Bedre end ingen kampe

Læs også:Spillerforeningen om opstart: 10 til 14 dage er måske i den korte ende