Nicklas Bendtner: Vigtigste beslutning i mit liv
Foto: Twitter
Bundesliga

Nicklas Bendtner: Vigtigste beslutning i mit liv

Nicklas Bendtner glæder sig over aftalen med Wolfsburg.

Nicklas Bendtner er fredag blevet præsenteret som ny angriber i den tyske klub Wolfsburg. På et pressemøde i Wolfsburg er danskeren blevet vist frem for pressen, og det står klart, at han fremover skal spille med nummer 3 på ryggen i klubben, der har givet ham en tre-årig kontrakt. 

Nicklas Bendtner glæder sig over kontrakten med Wolfsburg.

- Det er måske den vigtigste beslutning i mit liv. Jeg har ventet på den rigtige mulighed, og det her er uden tvivl det rigtige sted for mig. Jeg ventede i lang tid på at finde den rigtige klub. Jeg var tålmodig. Vigtigt for mig at få den rigtige klub. Wolfsburg bev nummer fem i sidste sæson og har store ambitioner. Det kan jeg godt lide, siger Nicklas Bendtner ifølge b.dk. 

Bendtner har fået et godt indtryk af den tyske klub.

- Jeg har talt med træneren og sportsdirektøren, og vi var enige om, at det her var det rigtige. Siden vores første samtaler har jeg slet ikke tænkt på andet, siger han.

- Bundesligaen er en stærk liga. De sidste fire-fem år har man virkelig skruet op. Når Tyskland vinder VM, viser det, hvor godt fodbold er i Tyskland, tilføjer han. 

Nicklas Bendtner har henover sommeren holdt formen ved lige med selvtræning og er derfor i udmærket grundform. Han mangler dog stadig kamptræning samt træningssessioner med Wolfsburgs Bundesliga-hold, og derfor er det usandsynligt, at den danske angriber starter inde, når Wolfsburg møder Bayern München på udebane i Bundesliga-premieren den 22. august.