Ajax-sejr giver meget spændende sidste runde i Gruppe H
Foto: Getty Images
Champions League

Ajax-sejr giver meget spændende sidste runde i Gruppe H

En flot 3-0-sejr til Ajax ude mod Lille giver en meget spændende sidste runde i Champions Leagues Gruppe H, hvor tre hold kan gå videre.

Tidligere på aftenen spillede Valencia og Chelsea 2-2 på Mestella - to timer senere var det Lille og Ajax' tur til at komme i aktion i Champions Leagues Gruppe H. 

I den kamp kom Ajax klart bedst fra start - og allerede efter to minutter havde de bragt sig foran, da Hakim Ziyech sendte dem i front på Stade Pierre-Mauroy i det nordlige Frankrig. 

Ajax-dominansen fortsatte resten af kampen - og i anden halvleg gjorde Quincy Promes det efter en time til 2-0 - og dermed lukkede kampen. 

Dermed er der altså maksimal spænding til sidste runde af gruppespillet. 

Her tager Ajax hjemme på Amsterdam ArenA imod Valencia, mens Chelsea hjemme på Stamford Bridge får besøg af Lille.

Ajax står efter sejren mod Lille noteret for 10 point, mens både Valencia og Chelsea har otte. Lille har blot et enkelt og har udspillet sine chancer i gruppen.