Video : Tipsbladet
Champions League

Medie: Kinesisk klub jagter Tottenhams Dembele

Beijing Sinobo Guoan er angiveligt meget interesseret i at hente Tottenhams Mousa Dembele til Kina.

- Der er stadig ingen nyheder. Ligesom med Christian Eriksen er det ikke kun i vores hænder. Der er flere parter involveret. Så vi skal forhandle og se, hvad parterne vil.

Sådan fortalte Tottenhams cheftræner, Mauricio Pochettino, til football.london torsdag om midtbanespilleren Mousa Dembeles fremtid.

Dembele har nemlig kontraktudløb til sommer, og der er angiveligt stor interesse fra Kina for den belgiske midtbanespiller, som også skulle være interesseret i et skifte til Asien. Og nu sætter Sky Sports et navn på en klub, der er interesseret i Dembele.

Således skriver Sky Sports, at Beijing Sinobo Guoan har kontakten Dembele og håber på at hente ham.

Beijing Sinobo Guoan har allerede gjort plads til at hente 31-årige Dembele i januar, da de har solgt angriberen Jonathan Soriano til Saudi-Arabiske Al-Hilal.

Dembele har haft skadesproblemer i de forgangne sæsoner, og han sidder i øjeblikket ude med en skade, som har holdt ham ude siden starten af november. I alt er det blevet til 13 kampe for Dembele i denne sæson.