EM

15 EM-tjek: Stjernen, kometen og håbet

Få her et varsel om styrkerne og forventningerne hos alle Danmarks konkurrenter ved EM.

Aidan Fitzmaurice, journalist på Evening Herald

Hvad er forventningerne til Irland?
»Forventningerne i Irland er ikke så høje. Det er Irlands første store slutrunde siden VM 2002, og det er første gang til EM siden 1988, så vi er ikke en nation, der er vant til at have succes. Desuden er gruppen meget svær. Alle forventer, at Spanien vinder den, og så er det en kamp mellem Italien, Kroatien og Irland om andenpladsen. Realistisk set forventer de irske fans ikke, at holdet kommer videre fra gruppen og i kvartfinalen. Alt, hvad vi kan håbe på, er, at Irland gør, hvad de tidligere har gjort ved store turneringer og vinder mindst én kamp [tankestreg] vi slog England 1-0 ved EM 88 og slog Italien 1-0 ved VM 94 i USA [tankestreg]  og se, hvad der sker.«

Hvem er holdets profil?
»De største navne på holdet er Robbie Keane, Shay Given og Damien Duff, som alle spillede ved VM i 2002. Men for mig er den største spille midterforsvareren Richard Dunne. Hans indsats for Irland på udebane mod Rusland i EM-kvalifikationen var det største grund til, at Irland spillede uafgjort 0-0. Vi skulle have tabt 4-0 i forhold til de chancer, Rusland havde. Dunne er en vital spiller, og hvis han ikke er helt kampklar til slutrunden, vil Irland have et stort problem. I øjeblikket er han på vej tilbage fra et brækket kraveben, som han er taget til USA for at få en specialist til at kigge på.«

Hvem er en potentiel komet?
»Morgendagens stjerne på holdet er kantspilleren James McClean fra Sunderland. Han er i super form hos Sunderland i Premier League, og hans fremgang er utrolig. For 12 måneder siden spillede han i Irland for Derry City, hvor han tjente omkring 2600 kroner om ugen. Nu har han lige fået en ny kontrakt med Sunderland, hvor han tjener omkring 135.000 kroner om ugen. Men landstræner Giovanni Trapattoni har ikke været overbevist, mens alle fans og medier i Irland vil se McClean   være med i Polen. Trapattoni er konservativ og sagde i tidligere i år, at de to spillere James McClean og James McCarthy fra Wigan var »for unge« til at komme med til EM 2012, men senere han tog han udtalelsen tilbage og undskyldte for det.«

Nyt EM-tjek på næste side