Video : Tipsbladet
Europa League

Ærgerlig Kiev-træner: Vi tabte to point

Dynamo Kiev skulle have vundet kampen mod FC København torsdag aften, mener klubbens træner.

Det er fortsat meget, meget tæt i Europa League-gruppespillet, hvor FC København lige nu topper en pulje med Dynamo Kiev, Malmö FF og FC Lugano. Det gør det danske mandskab med seks point - samme antal som Kiev og et enkelt foran Malmö, så alt er i den grad åbent før de sidste to runder.

Men FCK burde ikke føre puljen på nuværende tidspunkt, lader konklusionen fra Dynamo Kievs træner, Oleksiy Mykhaylychenko, der talte med pressen efter 1-1 opgøret i Telia Parken.

Læs også:FCM-kaptajn roser N'Doye: Den bedste angriber, jeg har mødt i Superligaen

Han mente, at holdet fra Ukraine havde fortjent bedre.

- Hvis vi i Kiev sagde, at vi reddede et point i land, fordi vi ikke formåede at skabe mange chancer til at vinde kampen, må vi i den grad sige, at vi har mistede to point her, fordi vi dominerede spillet og skabte mange muligheder, sagde han torsdag efter opgøret ifølge Dynamo Kievs hjemmeside.

Læs også:FCK med ny første-keeper: Svært at se han ikke spiller de næste

Dynamo Kiev misbrugte blandt andet et straffespark i kampen og ligger lige nu til at gå videre. Men holdet møder næste gang Malmö FF på udebane, og det er ikke noget nemt opgør.

Torsdagens 1-1 kamp hjemme mod Kiev betyder, at FC København har gode muligheder for at gå videre fra gruppen med tanke på, at der venter en udekamp mod bundholdet Lugano og siden en hjemmekamp mod Malmö FF.

Læs også:Solbakken om Falk: Han får nogle mærkelige skader

Læs også:Ståle erkender: Kiev var nok en smule bedre end os

Læs også:Se målene: FC København og Dynamo Kiev delte i Parken