Video : Tipsbladet
Europa League

Peter Ankersen har respekt for Kups

Peter Ankersen forventer ikke en nem kamp, når Kups venter i Europa League.

I sidste uge tog FC København en forventelig sejr på 1-0 ude mod Kups i første kvalifikationsrunde af Europa League, og i morgen venter returopgøret på hjemmebane.

Her skal FC København køre sejren i land – og mindst lige så vigtigt gøre op for den miserable sæsonstart i Superligaen, hvor de hjemme tabte 2-1 til AC Horsens.

- Det er et hold, som vi har respekt for. Jeg synes, de formåede at volde os lidt problemer, men når vi kommer ind foran vores egne fans skal vi have et helt andet udtryk, også end i mandags.

- Vi har en plet, der skal vaskes væk, og det skal gå stærkt. Vi skal tilbage på sporet, og det er en god mulighed nu, siger Peter Ankersen til fck.dk.

Kampen fløjtes i gang i morgen klokken 20.00.