Video : Tipsbladet
Europa League

Skulle katastrofen ske: Her er FCK's modstander i Europa League

FC København kan løbe ind i en gammel kending, hvis holdet sensationelt taber til The New Saints.

FC København bør slå The New Saints fra Wales uden i anden runde af Champions League-kvalifikationen, og så venter formentlig et opgør mod Røde Stjerne fra Serbien. Skulle det ske, at FCK flopper og ryger ud til de walisiske mestre, betyder det dog ikke, at de danske mestre er færdig i Europa.

Så indtræder holdet i tredje runde af Europa League-kvalifikationen. 

Her skal FC København i så fald møde den samlede vinder af Valur fra Island og PFC Ludogorets fra Bulgarien. Det er kun nogle få år siden, at FCK og Ludogorets tørnede sammen i 1/16-finalen i Europa League, og ved den lejlighed vandt løverne samlet. Bulgarerne er naturligvis favoritter mod Valur.

Dermed kan der vente FCK en vanskelig opgave i Europa League-kvalifikationen, men hvis alt går efter planen, er det The New Saints, der skal dyste mod Valur eller Ludogorets.