Video : Tipsbladet
Europa League

Startopstillinger: Kabongo og Arajuuri starter for Brøndby

Joel Kabongo og Paulus Arajuuri starter i midterforsvaret, når Brøndby torsdag aften skal forsøge at vende 5-2 nederlaget fra første kamp mod KRC Genk i Europa League-kvalifikationen.

Brøndby IF får besøg af belgiske Genk, når de torsdag aften spiller det afgørende opgør om en plads i årets Europa League-gruppespil.

Det bliver dog en svær opgave for de blå-gule. Genk vandt med hele 5-2 for en uge siden, og derfor skal Brøndby ud og jagte overraskelsen. Klubben offentliggjorde torsdag aften Besar Halimi som ny spiller i klubben, men han er ikke aktuel til aftenens opgør. 

Brøndby har det defensive anker Benedikt Röcker tilbage i truppen, men Alexander Zorniger har foretrukket Joel Kabongo og Paulus Arajuuri i midterforsvaret. Genk har danske Joakim Mæhle i startopstillingen.

De to hold starter således:

Brøndby IF: (4-3-1-2): Schwäbe - Jung, Kabongo, Arajuuri, Larsson - Kaiser, Radosevic, Vigen - Mukhtar - Erceg, Wilczek
Bænk: Bellot, Gammelby, Röcker, Hermannsson, Fisker, Tibbling, Laursen

KRC Genk: (4-3-3): Vukovic – Uronen, Lucumi, Dewaest, Mæhle - Berge, Malinovsky, Pozuelo - Ndongala, Samata, Trossard
Bænk: Jacker, Aidoo, Gano, Paintsil, Piotrowski, Seck, Seigers

Kampen sparkes i gang kl 20.30, og den sendes direkte på 6'eren.