Video : Tipsbladet
Europa League

Wenger utilfreds med 'selvtilfreds' Arsenal-præstation

Arsenal tabte torsdag 2-1 på hjemmebane til undertippede Östersund, og det var ikke noget, der behagede klubbens franske manager

Efter at have vundet den første kamp med 3-0 virkede det som en formsag for Arsenal, at ekspedere svenske Östersund ud af Europa League, da de to hold mødtes på Emirates Stadium i London. Men på to hurtige mål i midten af første halvleg bragte de svenske gæster spænding tilbage i opgøret. I starten af anden halvleg fik Arsenal dog punkteret kampen med en reducering til 2-1, som også blev kampens resultat. 

Men selvom storfavoritterne fra Arsenal gik videre, var det ikke en tilfreds Arsène Wenger, der gjorde status efter kampen. 

- Vi var ikke med i kampen i første halvleg. Vi var i problemer, fordi vi var selvtilfredse og ikke fokuserede. Vi åbnede op hver gang i tabte bolden, og havde ingen kreativitet når vi havde bolden. Det var derfor, vi kom i problemer.

Wenger indrømmede, at holdet sandsynligvis var lidt for selvsikre, og allerede havde tankerne på finalen i EFL Cup, der skal spilles på Wembley mod Manchester City på søndag.

- Vi forberedte os godt og seriøst, men der spiller nogle eksterne faktorer ind. Det faktum, at vi vandt den første kamp med 3-0, og at vi har en stor kamp på søndag. Folk troede underbevidst, at vi bare skulle dukke op for at vinde kampen. Sådan fungerer fodbold ikke.

Det lykkedes dog som nævnt alligevel Arsenal at gå videre, således at de nu kan fokusere 100 % på EFL Cup-finalen mod Manchester City. Her kommer de på lidt af en opgave mod Premier Leagues suveræne førerhold, og der er lagt op til et brag af en finale.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.