Video : Tipsbladet
Generelle

Avis: Mads Davidsen lander stort job i udlandet

Ifølge B.T. skal Mads Davidsen fremover være teknisk direktør i Al Jazira Club fra De Forenede Arabiske Emirater.

I Danmark er Mads Davidsen først og fremmest kendt for sin tid i Brøndby, først som U19-træner og senere som konsulent, men danskeren har skabt sig selv et stort navn i udlandet via sin tid i kinesiske Shanghai SIPG - og det ser ud til at lande ham endnu et stort job, skriver B.T.

Ifølge mediet skal Davidsen fremover være Director of Football i Al Jazira Club fra De Forenede Arabiske Emirater.

Læs også:Hårdt ramt af coronakrise: Fordobling af depression hos spillere

Den mellemøstlige klub er ejet af Sheikh Mansour, som også har købt sig ind i Manchester City, og Davidsen får her ansvaret for klubbens strategi samt udvikling af førstehold og akademi.

Det var lignende opgaver, han havde i Kina, hvor han var teknisk direktør.

Læs også:Billige udlændinge: Stjæler de Superliga-jobbet fra danske talenter?

Efter afskeden ved Shanghai SIPG startede Davidsen sig egen virksomhed, Optima Football, hvor han rådgiver fodboldklubber omkring strategi.

Ifølge B.T. bliver Davidsen præsenteret i Al Jazira Club senere torsdag, inden han fredag vil ankomme til landet og blive vist rundt på klubbens faciliteter.

Læs også:Brøndbys slingrekurs er stoppet: Klubben har genfundet sig selv

Læs også:29-årig bliver ny U19-træner i Brøndby IF

Læs også:Claus Thomsen uenig med Mads Davidsen: Vi er i toppen af Europa