Barca-træner er helt ligeglad med om Messi vinder Ballon d'Or
Foto: Getty Images
Generelle

Barca-træner er helt ligeglad med om Messi vinder Ballon d'Or

Barcelona-træner Ernesto Valverde er ikke interesseret i torsdagens Ballon d'Or-uddeling, da han mener, at priser ikke betyder noget som helst.

Endnu engang står årets kåring af verdens bedste spiller for døren, og ligesom de sidste mange gange ligner det en tæt omgang mellem Barcelonas Lionel Messi og Real Madrids Cristiano Ronaldo.

Og selvom Messi altså er med i opløbet endnu engang, så er det ikke noget, som den argentinske spillers træner, Ernesto Valverde går synderligt meget op i. Det gjorde han klart til pressemødet efter Barcas kamp i Champions League mod Sporting Lissabon.

- Jeg værdsætter ingen priser overhovedet. Alle kan give priser, som de føler passer godt til spilleren. The Golden Shoe, Ballon d'ord. Jeg vil helst ikke vurdere nogen af dem, lyder det fra Barcelona-træneren.

Men selvom Barcelona-træneren ikke giver meget for Ballon d'Or-prisen, så er det den ældste og mest prestigefyldte af slagsen, som hvert år tiltrækker masser af opmærksomhed fra hele verden. Dertil er det Tipsbladets cheftredaktør, Troels Bager Thøgersen, som har den danske stemme til prisen.

Sidste år gik prisen til Cristiano Ronaldo, der havde haft et år, hvor han både havde vundet Champions League med Real Madrid og EM med Portugal. I 2017 er det endnu engang ham, der kan prale af at have vundet Champions League.

Det store show er torsdag aften, hvor det bliver offentliggjort, hvem der vinder prisen. Den bliver tilmed vist på TV3 Max fra klokken 19.30.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.