Video : Tipsbladet
Generelle

Bekræftet: El Clásico udsættes på grund af optøjer

Det ligger nu fast, at braget mellem Barcelona og Real Madrid ikke skal spilles i næste weekend.

Kampen mellem Barcelona og Real Madrid lørdag den 26. oktober er nu blevet udsat, skriver BBC.

Tidligere fredag reporterede Marca ellers, at der først ville blive taget en beslutning på mandag.

Optøjer i Barcelona
Men nu ligger det altså fast, at kampen ikke spilles i næste weekend. Årsagen til udsættelsen er, at der er optøjer i Barcelona i disse dage, efter at ni katalanske politiske ledere i mandags blev idømt lange fængselsstraffe. 

Tidligere på ugen bad La Liga det spanske fodboldforbund om at flytte kampen til Madrid, men den plan gik dog i vasken, primært fordi klubberne modsatte sig.

Det forlyder nu, at der på mandag vil blive fastlagte en ny dato for kampen.