- Blatter ved ikke hvad fair play betyder

Umuligt at styre uden om storkapitalen

At kalde Lennart Johansson en rutineret fodboldleder er en underdrivelse af de større.

Den 80-årige svensker er i Danmark mest kendt for epoken som præsident for UEFA fra 1990 til 2007 og overrækkelsen af EM-trofæet til en overvældet Lars Olsen på Nya Ullevi, mens Johansson før det havde 25 år som leder i AIK Stockholm og det svenske fodboldforbund.

I den moderne fodboldverden forbindes ledere fra fodboldforbundene mest med landsholdsfodbold og en kamp for traditionelle fodboldværdier. Store navne som Sepp Blatter og Michel Platini vil gerne ses som beskyttere af traditioner og de mindre stærke lande og klubhold, der i fodboldforbundene og store dele af fodboldoffentligheden ses som ofre for rige og til tider uansvarlige storklubber, der har penge og magt til at sætte resten af fodboldverdenen til vægs, når det passer dem.

I denne debat står Lennart Johansson med et ben i begge lejre. På den ene side har Johansson stor sympati for den breddefodbold og de små professionelle klubber, han selv har været del af og arbejdet med gennem sin tid i AIK og det svenske fodboldforbund. Men på den anden side er Johansson også en af fædrene bag selve symbolet på den kommercielle udvikling i europæisk topfodbold, Champions League.

Når Peter Schmeichel, Preben Elkjær og brødrene Laudrup i dag har mange tirsdag og onsdag aftener optaget af Champions League, kan de sende en venlig tanke til Johansson, for sammen med den daværende UEFA-generalsekretær Gerhard Aigner snart 20 år siden var en af idemændene bag Champions League.

Idemand er måske så meget sagt, når UEFA på det tidspunkt var under hårdt pres fra europæiske storklubber, der for første gang truede med at danne deres egen lukkede liga. Men sammen med ledende UEFA-medarbejdere og klubledere som Silvio Berlusconi spillede Johansson en vigtig rolle i udtænkningen af Champions League, der siden første sæson i 1992/1993 er vokset fra otte til 32 hold.

Pengene fra Champions League har i flere lande været katalysator for en polarisering i toppen, med England som det mest oplagte eksempel.

Med de mange penge er fulgt massive spillerlønninger, mange udenlandske spillere i de store ligaer, opkøb af traditionsklubber og en gennemført kommerciel tankegang i topfodbold, som mange fans og kritikere føler har fjernet fodboldspillet fra sine rødder. Den kritik er Lennart Johansson på mange måder enig i, men Johansson mener, at han og UEFA har været dygtig til at kontrollere kapitalismen og i øvrigt ikke havde noget alternativ.

- Jeg har ikke noget imod udviklingen med, at der er kommet mange penge i fodbold. Almindelige fans er bedøvende ligeglade med, hvor pengene kommer fra, og fra hvilket land spillerne kommer fra. De vil bare have, at deres hold vinder. Men jeg kan ikke lide, at et hold som Chelsea bliver købt af en person fra Rusland og bare kan handle ind. Jeg synes det er ulykkeligt, at gamle begreber som klubfølelse ikke længere betyder noget. Du kan se det blandt topstjernerne. De ofrer sig ikke for hinanden. Det handler kun om, hvem der scorer målet. Det er ligegyldigt, hvem der har stået bag opspillet. Jeg synes, at fodbolden på den måde har udviklet sig i en forkert retning. At der er mange penge må vi acceptere. Vi kan måske ønske os, at det var anderledes, men sådan er verden nu engang. Pengene styrer. Tv-selskaberne bestemmer jo, hvor meget de vil betale for en kamp mellem Manchester United og Arsenal. Og sponsorerne kigger også på tiltrækningskraften. De vil være med på et vinder-hold, siger Lennart Johansson.

Den tidligere UEFA-præsident husker tilbage på det danske multitalent Knud Lundberg, der var journalist, forfatter og landsholdsspiller i basketball, håndbold og fodbold. Den slags personligheder savner Johansson, der ærgrer sig over, hvordan nutidens enere som Zlatan Ibrahimovic bliver beskrevet og opfattet i det moderne samfund, hvor penge betyder mere i samfundet og sporten end for 20-30 år siden.

- Det er konsekvensen af en udvikling, der er sket gennem de senere år. Vi lever i et samfund, der domineres af de samme kræfter, som bestemmer i fodbold. Da jeg var ung, havde I i Danmark en fantastisk idrætsmand, der hed Knud Lundberg. Han kunne spille fodbold, håndbold og alt muligt. En fantastisk historie. Se så på, hvad der fylder internationalt i dag. Se Zlatan, der nu spiller i Barcelona. Nu skriver man om pengene. Unge mennesker sigter lige så meget efter at tjene millioner, som han gør, som at blive lige så dygtige fodboldspillere. Jeg synes ikke om det. Men det er jo sådan, hele samfundet har udviklet sig, siger Lennart Johansson.

- Man må følge med udviklingen, samtidig med at man tror på egne teser. Som for eksempel Rosenborg. Da de kom frem, byggede de på egne spillere fra deres lokalområde. Det kan lade sig gøre at bygge noget op på talentarbejde og på værdier om sammenhold. Men det går ikke lige så hurtigt, som hvis man har milliarder til at købe sig til det. Uanset om pengene kommer fra Rusland eller Uzbekistan. Som jeg sagde før, er tilhængerne fuldstændig ligeglade med, hvor pengene kommer fra. De vil bare have, at deres hold vinder. Så er alt godt. Og hvis de ikke vinder, skal træneren og bestyrelsen ud, fortsætter Johansson.¨