Robin van Persie blev i 2011/12-sæsonen topscorer i Premier League, da hollænderen noterede sig for 30 fuldtræffere for Arsenal.
I sommeren 2012 valgte Robin van Persie dog til at skifte til de direkte rivaler fra Manchester United, hvor hollænderen i Sir Alex Fergusons sidste sæson på Old Trafford var med til at sikre de røde djævle mesterskabet. Robin van Persie blev endnu engang topscorer i Premier League, denne gang med 26 kasser.
Et genialt indkøb
Og Robin van Persies tidligere holdkammerat i Manchester United, Johnny Evans, afslører nu, at købet af hollænderen overraskede hele omklædningsrummet i Manchester United.
- Det var et genialt indkøb at hente en spiller fra en direkte rival, hvor han havde været i så lang tid. Alle var chokerede, lyder det ifølge The Guardian fra Evans.
Også danske Anders Lindegaard var overrasket over købet af Robin van Persie.
- Robin ankom efter vores skuffende andenplads, og jeg kan huske euforien under vores pre-season. Det handlede næsten mere om, at klubben rent faktisk havde hentet ham, hvilket var inspirerende. Han havde en topspiller i de forudgående sæsoner.