Video : Tipsbladet
Generelle

Forbund bekræfter: Barca brugte ulovlig spiller

Forsvarsspilleren Chumi var i karantæne, og kunne ikke spille i FC Barcelonas pokalkamp mod Levante i sidste uge. Det bekræfter det spanske fodboldforbund, med klubben er ikke enig i den vurdering

En mulig fejlfortolkning af reglerne kan gå hen og få store konsekvenser for den spanske storklub FC Barcelona. De har nemlig brugt en ulovlig spiller i sidste uge pokalkamp mod Levante.

Her stillede de op med den 19-årige reservespiller Juan Brandáriz, bedre kendt som Chumi. Men han måtte slet ikke spille kampen, fortæller det spanske fodboldforbund ifølge avisen Marca. Han havde nemlig karantæne til kampen som følge af kort, han har fået for klubbens reservehold, FC Barcelona B. 

Her han han nemlig samlet så mange kort op, at han skulle afsone karantæne i FC Barcelona B's næste kamp. Det tolkede klubben som om, at han godt kunne stille op for førsteholdet. Karantænen skulle nemlig afsones for B-holdet, hvilket den blev i weekenden.

Men det er ikke sådan, at reglerne skal tolkes. Han måtte nemlig ikke spille for nogen klub eller hold, før karantænen var udstået. Det skriver Marca med hentydning til artikel 56.3 i det disciplinære kodeks i spansk fodbold.

- Indtil en spiller færdiggør hans karantæne med sit hold, kan han ikke spille for noget andet hold. Den suspenderede spiller vil ikke være i stand til at være med hos noget hold eller klub i den kategori, som de begik forseelsen i, før de har udstået karantænen, siger den nu famøse artikel i regelsættet. 

Dette tolkede FC Barcelona altså således, at han kun havde karantæne for FC Barcelonas reservehold, og altså derfor kunne spille spille for førsteholdet. Men dette mener det spanske fodboldforbund altså ikke er tilfældet. 

FC Barcelona påpeger, at der skal rejses en sag indenfor 48 timer efter kampen, såfremt klubben har fejlfortolket reglerne. Dette er ikke sket, og det vides derfor ikke, om sagen får konsekvenser for klubben. Uanset, hvem der har tolket reglerne korrekt. 

Kampen, hvor Chumi startede inde, endte i øvrigt med et nederlag på 1-2 til Levante. Dette skal FC Barcelona forsøge at forbedre i aften, når de to hold mødes i den anden og afgørende kamp i 1/8-finalen af Copa del Rey.