Video : Tipsbladet
Generelle

Italienske medier: Antonio Conte tager over i Inter

De italienske medier Sky Sport Italia, La Gazzetta dello Sport, La Repubblica og Sportitalia melder alle om, at aftalen, der sender Antonio Conte til Inter som manager, er lukket.

Den tidligere Juventus-, Italien- og Chelsea-manager Antonio Conte har stået uden job, siden han sidste sommer stoppede i engelske Chelsea og blev afløst af landsmanden Maurizio Sarri. Nu er der dog meget, der tyder på, at Antonio Conte vender tilbage til fodboldverdenen. 

De italienske medier Sky Sport Italia, La Gazzetta dello Sport, La Repubblica og Sportitalia melder nemlig alle om, at Antonio Conte er blevet enig med Inter Milan om en aftale, der gør ham til manager i klubben fra næste sæson. 

Medierne melder således, at der er enighed om en treårig aftale, hvor Conte kommer til at hæve en årslån på 10 mio. euro. Medierne skriver dog ligeledes, at aftalen ikke er underskrevet endnu. 

Antonio Conte har ellers været rygtet tilbage til Juventus, efter at Masimilliano Allegri har meldt ud, at han stopper i klubben til sommer. Ifølge de italienske medier, har Antonio Conte dog ikke været i tvivl om jobbet i Inter. 

Antonio Conte kommer til at tage over for Luciano Spalletti i cheftrænersædet i Inter Milan.