Schjønberg fyret i FC Svendborg
Foto: Jens Dresling/polfoto
Generelle

Schjønberg fyret i FC Svendborg

Michael Schjønberg er blevet fyret i FC Svendborg grundet klubbens dårlige økonomi.

Økonomien i FC Svendborg er så presset, at man kort inden udekampen mod Greve har valgt at opsige sin cheftræner, Michael Schjønberg. Spillertruppen i FC Svendborg strejkede i sidste uge en enkelt dag, da deres løn var udeblevet. Holdet tog dog alligevel en sejr over FC Sydvest 05.

Michael Schjønberg er ifølge fyens.dk blevet opsagt d. 30. september med tre måneders varsel.

- Det er da sørgeligt. For da jeg sagde ja til Svendborg, havde jeg andre tilbud på hånden, men jeg følte, at der kunne bygges noget op, og jeg havde slet ikke fornemmelsen af, at der kunne opstå problemer, siger Schjønberg.

Det er derfor stadig Michael Schjønberg, der står på sidelinjen, når FC Svendborg møder Greve.