Video : Tipsbladet
Generelle

Spillerne har stemt: Her er Årets Hold i Danmark

Spillerforeningens medlemmer har kåret Årets Hold i Danmark - se det her.

2018 er forbi, og i den forbindelse har medlemmerne af Spillerforeningen kåret Årets Hold i Danmark. Der er mildt sagt tale om et hold med ganske få overraskelser, og i forhold til 2017 er der seks gengangere.

Mest bemærkelsesværdig er det, at FC København-profilen Robert Skov har sneget sig med på et hold, der ellers kun tæller spillere, der til dagligt slår sine folder i udenlandske klubber. Med 18 mål i Superligaen i efteråret er det dog svært at indvende noget imod Skovs plads blandt de 11 bedste.

Ydermere er det måske værd at studse over, at Nicolai Jørgensen, der havde et noget bedre 2017 end 2018, også har fået en plads på holdet.

Her er Årets Hold 2018:

Kasper Schmeichel

Henrik Dalsgaard, Simon Kjær, Mathias "Zanka" Jørgensen, Jens Stryger Larsen

Christian Eriksen, Thomas Delaney, Lasse Schöne

Yussuf Poulsen, Nicolai Jørgensen, Robert Skov