Video : Tipsbladet
Landshold

Eriksen: Tror sagtens Hareide kan få nyt, godt trænerjob

Christian Eriksen håber, at Åge Hareide fortsætter trænerlivet, når han ikke længere er dansk landstræner efter sommer.

Der er blevet sagt og skrevet meget om landstrænersituationen og det faktum, at Åge Hareide styrer tøjlerne for de rød-hvide udvalgte frem til og med en eventuel EM-slutrunde, hvorefter Kasper Hjulmand tager over.

Hvad Hareide skal efter tiden som dansk landstræner rinder ud, har nordmanden ikke meldt ud, men står det til det danske landsholds store stjerne bør Hareide fortsætte som fodboldtræner.

Læs også:Hareide om irsk stikpille: Den tager jeg selv med ham

- Jeg håber, at han fortsætter (som fodboldtræner, red.) så lang tid, som muligt. Det er selvfølgelig op til Åge, hvad han vil, sagde Christian Eriksen på dagens pressemøde forud for mandagens vigtige EM-kvalifikationskamp mod Irland.

Og Eriksen regner med, at der venter et nyt jobtilbud rundt om hjørnet til Hareide.

Læs også:Schöne overvejer landsholdsstop: EM 2020 kan være en fed afslutning

- Vi ved, hvad der er sket med landsholdet. Når han er færdig her, er det tydeligt at se, hvad han har præsteret med landsholdet. Jeg tror sagtens han vil kunne få endnu et godt job. Hvis han vil have et, sagde Eriksen på pressemødet.

Danmark skal bruge et enkelt point mod Irland i Dublin mandag for at spille sig til sommerens EM-slutrunde.

Læs også:Irsk landstræner utilfreds: Danmark har ikke nok respekt for os

Læs også:Efter pløjemark i Parken: Åge Hareide glæder sig over irsk hybridbane

Læs også:Thomas Delaney før nyt Irland-møde: Jeg hader at spille mod dem