Video : Tipsbladet
Landshold

Manchester City-stjerne droppet til landskamp efter infight med Liverpool-spiller

Bølgerne gik højt i søndagens kamp mellem Liverpool og Manchester City, og skænderierne lader til at være taget med ind i den engelske landsholdstrup. Det koster nu for Raheem Sterling

Hvad der sker på klubholdene plejer at være glemt, når spillerne mødes og skal spille sammen på landsholdet. Men det er tilsyneladende ikke tilfældet for Manchester City-stjernen Raheem Sterling, som var i infight med Liverpools Joe Gomez i søndagens stormøde mellem Manchester City og Liverpool, som sidstnævnte vandt 3-1.

Både Sterling og Gomez er udtaget til det engelske landshold, som mødtes mandag forud for deres to kommende EM-kvalifikationskampe mod Montenegro og Kosovo. Og her fortsatte Sterling og Gomez åbenbart, hvor de slap søndag aften. I hvert fald bekræfter det engelske fodboldforbund FA, at der har været en hændelse, som nu får konsekvenser for Raheem Sterling.

De skriver ifølge Sky Sports, at der har været problemer igen, og den engelske landstræner Gareth Southgate vil derfor ikke gøre brug af Manchester City-stjernen i torsdagens kamp mod Montenegro.

Læs også:Chelsea-stortalent tilbage på det engelske landshold

- En af vores store udfordringer og styrker er, at vi har været i stand til at holde rivaliseringer på klubplan væk fra landsholdet. Desværre gik bølgerne fra søndagens kamp stadig højt, siger Southgate.

Det bliver ikke bekrevet, hvad der konkret er sket mellem Raheem Sterling og Joe Gomez i den engelske landsholdslejr, men det er ifølge Gareth Southgate hele truppen, som har været inde over beslutningen om at give Sterling en pause mod Montenegro.

- Jeg føler, at det er det rigtige at gøre for holdet. Nu er beslutningen truffet, og hele truppen er enig. Det er vigtigt, at vi støtter spillerne, afslutter landstræneren.

Læs også:England-stopper om skuffelse: Vi tager klubben med ind på landsholdet

Læs også:Guardiola slipper for straf efter raseri

Læs også:City-profil var rasende efter Liverpool-scoring

Læs også:Guardiola afviser sarkastiske kommentarer om VAR