Video : Tipsbladet
Landshold

Talentudviklingschef ser store perspektiver i det danske U21-landshold

U21-landsholdet sikrede sig tirsdag aften billet til den kommende U21-slutrunde, og Flemming Berg ser store kvaliteter i holdet.

For tredje gang i træk er det danske U21-landshold med, når der spilles U21-EM.

Det danske U21-landshold med landstræner Niels Frederiksen i spidsen sikrede sig tirsdag aften billet til sommerens slutrunde med en sejr på 3-0 over Færøerne.

Jacob Bruun Larsen gjorde det til 1-0 kort inden pausen, mens Mikkel Duelund og Magnus Christensen scorede målene i anden halvleg, der sendte Danmark til EM. Og talentudviklingschef i DBU Flemming Berg ser store perspektiver i det danske hold.

- Vi ser meget store muligheder i den nuværende trup. Normalt er der to-tre U21-spillere på A-landsholdet, men fremover kommer der til at være flere.

- Der er mange dygtige spillere her, der allerede har adresser i store, europæiske klubber, siger han til Ritzau.

I 2015 nåede Danmark semifinalen ved U21-EM, inden det blev til et nederlag til de senere mestre fra Sverige. I 2017 gik Danmark ikke videre fra gruppen, der udover Danmark talte Tyskland, Italien og Tjekkiet.

Hvem Danmark denne gang møder i gruppespillet, trækkes der lod om på et senere tidspunkt.