Video : Tipsbladet
Landshold

Lover startplads til Dolberg: I Ajax' interesse, at han kommer til VM

I den sidste ligakamp i denne sæson kan Kasper Dolberg se frem til en plads i startopstillingen for Ajax, efter han i december fik en skade i foden.

Den danske angriber Kasper Dolberg har ikke spillet meget i dette forår, og han har slet ikke spillet fra start. Det er der en god forklaring på, for danskeren blev i december skadet i efterårets sidste kamp, og den skade viste sig at være langt værre end først antaget.

Kasper Dolberg har derfor siddet ude det meste af foråret, mens han har arbejdet på at være blive klar igen, og på det seneste har han fået indhop af mellem 20 og 30 minutters varighed.

Med et VM meget tæt på er Kasper Dolberg presset i forhold til at sikre sig en af de 23 pladser i Åge Hareides trup, men han får i det mindste mulighed for at overbevise den danske landstræner, Åge Hareide, om, at han er klar, for Dolberg spiller fra start i Ajax' sidste kamp i sæsonen - en udekamp mod Excelsior.

- Kasper Dolberg starter inde, og det er med henblik på VM. Det er i Ajax' interesse, at han - hvis han bliver valgt - kan tage til VM og spille godt, siger Erik Ten Hag ifølge den hollandske avis De Telegraaf.

Indtil videre er det blevet til fire landskampe for Kasper Dolberg, der har scoret en enkelt gang for Danmark. Det var en udekamp mod Kasakhstan. Den 20-årige angriber er i kapløb med tiden for at blive helt fit til VM. Samt i konkurrence med konkurrenter som Nicolai Jørgensen, Viktor Fischer og Nicklas Bendtner.

Den tidligere SIF-angriber, der scoreded 23 gange for Ajax i sidste sæson, har fået fire indhop i foråret. I efteråret scorede han otte gange.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.