Video : Tipsbladet
Ligue 1

Joachim Andersen får hård kritik i Frankrig: Uretfærdigt

Den dyreste dansker nogensinde synes ikke, at der bliver ramt rigtigt, når der skal gives karakterer til ham efter kampene i medierne.

Joachim Andersen blev i sommer den dyreste danske fodboldspiller nogensinde, da han blev solgt fra italienske Sampdoria til franske Lyon for omkring 225 millioner kroner. Siden er det blevet til en fast plads på holdet, men ikke alt går efter planen.

Lyon er skuffende på en 12. plads i den bedste franske række, og derfor har medierne været hårde ved blandt andet den danske midterforsvarer. Det fortæller han selv i et interview med TV 2.

Læs også:Joachim Andersen bænket: Lyon måtte nøjes imod Reims

Her kommer han ind på, at når der skal gives bedømmelser til spillerne, så er der særligt én journalist fra den store franske sportsavis L'Equipe, som altid giver den hårdeste dom til Andersen.

- Det er latterligt. Jeg har spillet en masse gode kampe. Alligevel har jeg fået laveste karakter på holdet. Det er da træls, når jeg føler det er uretfærdigt, siger han og fortsætter:

Læs også:Neymar, Mbappé og Joachim A. på ugens hold i Frankrig

- Det kan godt være lidt irriterende, men jeg prøver ikke at gå for meget op i det. Personligt synes jeg sjældent, karakterer er retvisende, lyder det fra Joachim Andersen, som også er Lyons dyreste indkøb i klubbens historie.

Joachim Andersen fik debut for Danmark i denne sæson i kampen mod Luxembourg, og han har også sommerens EM som et af sine helt store mål for sæsonen.

Læs også:Nagelsmann vil være træner i spansk storklub

Læs også:Joachim Andersen fik sent indhop, da Lyon slog Strasbourg

Læs også:Stor hæder til Kasper Dolberg: Valgt til rundens hold i Frankrig