Video : Tipsbladet
Premier League

Alderweireld om Pochettino-fyring: En underlig følelse

Toby Alderweireld har svært ved at sætte ord på, hvordan det føles at se Mauricio Pochettino forlade Tottenham.

Tottenham offentliggjorde tirsdag aften, at Mauricio Pochettino er færdig som manager for klubben.

Argentineren har siden 2014 fået etableret Tottenham i toppen af Premier League, men London-klubben har præsteret langt under niveau i indeværende sæson.

Nu håber Toby Alderweireld, at klubbens nye manager bliver fundet hurtigst muligt.

Læs også:Kamp om at sparke straffe: Dansk landsholdsspiller erkender forkert opførsel

- Spurs er en stor klub, og der bliver en stor manager til os. Forhåbentlig finder vi hurtigt ud af, hvem det bliver, siger han til Sky Sports og tilføjer:

- Det er en svær situation. Jeg ved ikke, hvad der er det rigtige at sige. Der kommer til at gå nogle dage, før det går op for mig.

Aldrig i sin spillerkarriere har Toby Alderweireld oplevet at få sin manager fyret, og belgieren har svært ved at sætte ord på, hvordan det føles.

Læs også:Nok er nok: Tottenham bekræfter fyring af Pochettino

- Jeg er 30 år, og det er første gang i min karriere, at der bliver skiftet manager, så det bliver underligt for mig. Jeg kan ikke sige, hvordan det føles. Vi skal arbejde hårdt, og jeg tror, at der bliver fundet en anden manager snart.

- Vi skal stå sammen og ændre tingene hurtigst muligt. Holdet styrke er vores arbejdsrate - det ændrer sig ikke.

Jose Mourinho er mediernes favorit til at overtage efter Pochettino.

Læs også:EM forgylder dansk fodbold: Landsholdet tjente rekord-millioner mandag

Læs også:Eriksen jubler over EM: Havde været en pinlig måned, hvis vi ikke var med

Læs også:Italiensk medie: Inter-direktør i London for at forhøre sig om Eriksen