Video : Tipsbladet
Premier League

Chelsea-fan anholdt for racisme mod Eriksens holdkammerat

En Chelsea-fan blev under kampen mellem Tottenham og Chelsea ført væk og arresteret for racistiske ytringer mod hjemmeholdets sydkoreanske stjerne

Det var ikke kun Chelseas Antonio Rüdiger, der blev udsat for racisme under søndagens London-derby. Også Tottenhams Heung-min Son måtte undervejs lægge ører til racistiske ytringer fra en Chelsea-fan.

Men hvor personen eller personerne bag racismen mod Rüdiger endnu ikke er fundet, blev den ansvarlige Chelsea-fan allerede under kampen ført ud og anholdt. Det skriver Sky Sports, som også bringer en reaktion fra Chelsea, der er klar til at lade hammeren falde over den pågældende 'fan'.

Læs også:Tottenham appellerer Son-karantæne

- Vi er opmærksomme på en påstået racistisk hændelse med en Chelsea-fan i gårsdagens (søndagens, red.) kamp. Chelsea Football Club vil ikke tolerere nogen form for racisme, og der er ingen plads i klubben til folk, som bliver taget i denne opførsel.

- Hvis det er en sæsonkortholder eller et medlem, vil vi give den hårdest mulige straf, inklusiv karantæner. Vi vi også støtte enhver retsproces af de relevante myndigheder.

Læs også:Regering vil bekæmpe racisme i Premier League: Klar til at øge indsatsen

Chelsea vandt kampen 2-0, men efterfølgende har først racismen mod Antonio Rüdiger og altså nu Heung-min Son trukket overskrifterne og belyst de problemer med racisme, der stadig lader til at være i engelsk fodbold.

Læs også:Tottenham-stjerne får tre kampes karantæne for spark

Læs også:Antonio Rüdiger om racistiske fans: Håber de bliver fundet og straffet

Læs også:Tjek det hæsblæsende Premier League-juleprogram