Video : Tipsbladet
Premier League

Chelsea i FA-cup finalen

Med en 4-2 sejr over Tottenham er Chelsea videre til FA-cup finalen.

Det var to veloplagte mandskaber, som dystede i dagens FA-cup semifinalen på Wembley. Chelsea trak det længste strå og sendte Tottenham ud.

Allerede efter fem minutter kom kampens første mål. Toby Alderweireld begik et frispark lige uden for feltet, som Willian efterfølgende krøllede ind over muren og i mål.

Tottenham svarede igen 13 minutter efter, da Christian Eriksen sendte et fremragende indlæg ind i feltet hvor Harry Kane med et lavt hovedstød dirigerede bolden ind ved venstre stolpe.

Kort før pausen begik Heung-Min Son et klodset straffespark på Victor Moses. Willian eksekverede straffesparket og scorede sit andet mål i kampen.

I anden halvleg var Christian Eriksen igen i oplæggerens rolle, da han med en fremragende høj pasning, lagde bolden til Dele Alli, som med et strålende skud ind i øverste højre målhjørne, sikrede Tottenham udligningen.

Med et kvarter igen lykkedes det endnu engang Chelsea at komme foran. Denne gang var det Eden Hazard, som opsnappede en ripost og sendte bolden i nettet til 3-2.

Det lykkedes ikke Tottenham at komme igen, og 10 minutter før tid kanonerede Nemanja Matic ude foran feltet bolden imod stolpen og videre ind i øverste højre målhjørne.

Dermed endte kampen 4-2 til Premier Leagues førerhold, som sikrer sig en plads I FA-cup finalen.

Modstanderen skal finden i morgen, hvor Arsenal møder Manchester City.

Du kan i øvrigt se Nemanja Matic vanvittige mål i videoen øverst.