Dejan Lovren håber på godt van Dijk-samarbejde
Foto: Aitor Alcalde/Getty Images
Premier League

Dejan Lovren håber på godt van Dijk-samarbejde

Liverpools kroatiske forsvarsspiler håber, at han og nyindkøbet Virgil van Dijk kan få stablet et godt partnerskab på benene i Merseyside-klubbens centrale forsvar

Liverpool lykkedes i vinterens transfervindue endelig med at hente Virgil van Dijk i Southampton. Det havde klubben forsøgt på siden sidste sommer, og siden ankomsten har den hollandske forsvarsspiller flere gange vist, hvorfor Liverpool betalte mere end 600 millioner kroner for ham.

I det centrale forsvar har van Dijk oftest spillet sammen med Joel Matip. Det andet alternativ til pladsen ved siden af Virgil van Dijk er kroatiske Dejan Lovren. Og Lovren håber på, at han og Virgil van Dijk med tiden kan etablere et godt og permanent samarbejde. Allerede nu fortæller kroaten, at han er imponeret over van Dijks præstationer og hurtige evne til at tilpasse sig manager Jürgen Klopps spillestil.

- For at være ærlig forventede jeg ikke, han ville finde sig tilpas så hurtigt. Men når du er en topspiller, er det normalt, og Virgil er en topspiller. Selvfølgelig har du brug for noget tid til at tilpasse dig, fordi Southampton er anderledes end Liverpool, men han forstår hvad manageren vil. Selvom jeg også nogle gange er nødt til at minde ham om det

Dejan Lovren fortæller, at han meget aktivt prøver at hjælpe van Dijk med at falde til. Han har nemlig selv tidligere foretaget skiftet fra netop Southampton til Liverpool, så han ved, hvad han snakker om. 

- Jeg hjælper ham så meget, som jeg kan. Det er en svær periode, når man skal tilpasse sig, men han klarer det godt. Alle står bag ham og prøver at hjælpe ham.

Dejan Lovrens næste mulighed for at spille med Virgil van Dijk er lørdag kl. 16:00, når the Reds hjemme på Anfield Road tager imod West Ham. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.