Eriksen om første sæson i Tottenham: Over forventning
Illustration
Premier League

Eriksen om første sæson i Tottenham: Over forventning

Danske Christian Eriksen kunne ikke have drømt om en bedre første sæson i Tottenham, hvor han blev kåret til årets spiller af klubbens fans.

Forventningerne var store til Christian Eriksen inden skiftet til Tottenham. Præstationerne blev endnu bedre. 

Det er den konklusion, som danskeren selv er nået frem til efter sin første sæson i London-klubben, hvor han blev kåret til årets spiller af fansene. 

- Det er mere end, hvad jeg kunne havde drømt om eller forestillet mig. Man har altid hørt, at første sæson er tilvænning, men det er gået over forventning. Eller jeg vil sige, at det sluttede over forventning, siger Christian Eriksen ifølge ritzau.

Lige efter skiftet fra Ajax Amsterdam var danskeren rigtig godt spillende, men siden faldt han i niveau og røg i en periode på bænken. Mod slutningen af sæsonen viste han dog igen god form, og Eriksen anerkender, at de to ender i sæsonen var væsentlig bedre end den midterste del. 

I øjeblikket er Eriksen samlet med landsholdet, som møder Ungarn på torsdag i en Venskabskamp i Debrecen.