• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Victor Risager

Henrik Dalsgaard udvist i Brentford-deler - ung dansker fik debut

Henrik Dalsgaard blev udvist, da Brentford spillede uafgjort mod Millwall. Foruden Dalsgaard var Emiliano Marcondes og Mads Bech i startopstillingen, mens Luka Racic fik debut.

Af Victor Risager

Brentford havde hele tre danskere i startopstillingen, da de fredag aften gæstede Millwall. Henrik Dalsgaard og unge Mads Bech sad på to af pladserne i Brentfords tremandsforsvar, mens Emiliano Marcondes var tilbage i startopstillingen for første gang siden starten af december.

De lykkedes dog ikke for Thomas Franks tropper at hente tre point, og de spillede i stedet 1-1. 

Efter 15 minutter kom Millwall først på måltavlen, da Lee Gregory scorede efter et hjørnespark. Men den føring holdt imidlertid kun fem minutter, før Josh Dasilva scorede et flot mål fra distancen.

Kort efter fik Brentford imidlertid svære arbejdsbetingelser. Henrik Dalsgaard, der bar anførerbindet, nedlagde Millwalls Ben Thompson som sidste mand, og det resulterede i et direkte rødt kort til den danske landsholdsspiller efter 35 minutter.

I anden halvleg sendte Thomas Frank endnu en dansker i aktion, da Luka Racic, der kom til Brentford fra FC København i sommer, kom på banen med en halv time igen. Og den 19-årige forsvarsspiller var med til at hold Millwall fra at score yderligere.

Det sluttede nemlig 1-1, og dermed henter hvert hold ét point. Det ene point betyder, at Brentford fortsat er nummer 14 i Championship.

Superliga

Mere Superliga

Fokus