Video : Tipsbladet
Premier League

Jürgen Klopp advarer konkurrenter: Vi kan blive bedre

Liverpool fører Premier League med 25 point, men de kan blive bedre, mener cheftræneren.

Før coronakrisen satte Premier League på pause, havde Liverpool sikker kurs mod det engelske mesterskab.

Jürgen Klopps mandskab havde et forspring på hele 25 point til de nærmeste konkurrenter, Manchester City, der vandt mesterskabet i sidste sæson. Desuden har de vundet hele 25 af 27 kampe i denne Premier League-sæson.

Læs også:Liverpool-emnes agent: Der er mange bejlere

Men trods Liverpools dominans i denne sæson, har holdet endnu ikke ramt sit topniveau. Det siger cheftræner Jürgen Klopp til Sky Sports.

- Om vi får succes, afhænger af, hvad andre klubber gør, fordi de alle har en chance for at forbedre tingene og gøre det bedre. Så jeg har ingen anelse om, hvad fremtiden indeholder for os. Men vi vil ikke ændre os. Dette hold er ikke færdigt. Det er det ikke.

Læs også:Dansk superfan: Bruger 215.000 kroner om året på Liverpool

- Vi har plads til mange forbedringer, og vi arbejder på det. Vi har friskt blod, der kommer op internt, og vi kan blande tingene. Der er mange ting, vi selvfølgelig kan forbedre, og vi kan forbedre det med det nuværende hold, som virkelig er fantastisk, siger Jürgen Klopp.

I øjeblikket er det uvist, hvornår Premier League-sæsonen kan genoptages og spilles færdig. Ligaen har ligget stille siden starten af marts. 

Læs også:Tidligere Sheffield-profil: Klopp skal være årets manager

Læs også:Tirsdagens rygtebørs: Dortmund i overraskende handel med Barcelona

Læs også:Har ikke fået løn: Loris Karius vil have ophævet kontrakten