Video : Tipsbladet
Premier League

Lykkelig Ighalo: Troede ikke på United-skifte

Odion Ighalo havde aldrig i sin vildeste fantasi forestillet sig, at han skulle komme til Manchester United, som han altid har været fan af.

Odion Ighalo har taget Manchester United med storm, og der har ovenpå angriberens fire scoringer på blot 318 minutter været snak om, at lejeaftalen med nigerianeren skal veksles til en permanent kontrakt.

Ighalo er ellers blevet 30 år og har de sidste tre år spillet i kinesisk fodbold. Han er udlejet fra Shanghai Shenhua.

Skulle det ikke komme så vidt, har Ighalo imidlertid allerede fået opfyldt en drøm, som han har haft, siden han var lille.

Læs også:Solskjær roser januarindkøb: Han er en naturlig angriber

- Jeg forsøgte at se Uniteds kampe hver weekend, hvis det var muligt. Jeg kan stadig huske det, indleder han over for beIN Sports og fortsætter:

- Når man siger sådan noget (om at spille for United, red.) siger folk: "Er du skør?" Dengang jeg var dreng, vidste jeg ikke, hvad fremtiden ville bringe. Først vil man til udlandet og spille - selv for et lille hold og ikke mindst for United.

- Men min støtte til holdet var stor. Jeg havde aldrig forestillet mig, at det ville ende sådan her. Selv da jeg spillede Premier League med Watford, havde jeg aldrig troet på, at det ville ske.

Læs også:Rooney blev den lille mod Manchester United

Odion Ighalo scorede senest i 5-0-sejren over LASK Linz i Europa League.

Både Europa League og Premier League er dog blevet suspenderet pga. coronavirus, og derfor kommer Ighalo ikke til at score flere mål for Manchester United lige foreløbigt.

Læs også:Solskjær hylder 'klassespilleren' Rooney efter gensyn

Læs også:Solskjær har sin ønskeliste klar: Vi tænker et par transfervinduer ud i fremt...

Læs også:Drømmemål af Ighalo da Manchester United bankede LASK Linz