Video : Tipsbladet
Premier League

Medie: Tottenham-flop er på vej til Mexico

Vincent Janssen ligner en færdig mand i Tottenham, og han er formentlig på vej til mexicansk fodbold.

For tre år siden skiftede Vincent Janssen fra AZ Alkmaar til Tottenham, der betalte næsten 200 millioner kroner for angriberen, men han har slet ikke levet op til forventningerne, og nu er han på vej væk fra klubben.

Ifølge lokalmediet football.london skifter Vincent Janssen til de mexicanske klub Monterrey i løbet af de kommende dage. Her skal han til lægetjek på mandag.

Den 25-årige angriber har i løbet af sin tid hos Tottenham været udlejet til Fenerbahce – også uden succes – og sidenhen kæmpede han sig tilbage efter en slem fodskade.

I sidste ende fik han bragt sig i spil til Tottenhams førstehold igen i sidste sæson, men Mauricio Pochettino ser alligevel ikke en fremtid for angriberen i London-klubben, hvorfor han nu er på vej videre i karrieren.

Han har blot ét år tilbage af sin nuværende kontrakt, og det må tænkes, at Monterrey kan slippe relativt billigt med at få fingrene i hollænderen.