Nolito: Jeg afslog Barcelona til fordel for City
Foto: Mark Schiefelbein/Polfoto
Premier League

Nolito: Jeg afslog Barcelona til fordel for City

Nolito afslører, at han afviste FC Barcelona til fordel for Manchester City, og det er den spanske fløj tilfreds med.

Nolito skiftede i begyndelsen af måneden til Manchester City. Undervejs afviste den spanske fløj FC Barcelona. Og den 29-årige kantspiller er tilfreds med sin beslutning om at tage til Premier League. 

 Jeg synes, det er den bedste beslutning for mig selv og min karriere. Jeg talte om det med min familie og min agent, og det tog mig to dage at træffe en beslutning. Jeg er taget til Premier League for at spille i City under Pep Guardiola, som vil bruge mig på holdet, og jeg er meget glad for beslutningen, siger Nolito til Sky Sports. 

Nolito nåede at spille 103 kampe for Celta Vigo, og det resulterede i 39 mål og 23 assists.