Schmeichel og Vardy sender Leicester på førstepladsen
Foto: Scott Heppell/Polfoto
Premier League

Schmeichel og Vardy sender Leicester på førstepladsen

Vardy tangerer rekorden for flest kampe i træk med scoringer og sender Leicester på førstepladsen i Premier League.

Intet ser ud til at kunne stoppe James Vardy og Leicester i øjeblikket. Det måtte Newcastle også indse, da de på hjemmebane måtte lide et nederlag på 0-3, som nu betyder, at Leicester er på førstepladsen i Premier League, da Arsenal snublede i deres kamp mod West Bromwich, da de tabte 1-2.

Det første mål blev, naturligvis fristes man til at sige, scoret af James Vardy, der dermed har scoret ti kampe i træk i Premier League, og dermed tangerer han Ruud van Nistelrooys rekord fra Manchester United-tiden. Det kom i overtiden af første halvleg.

 
Leonardo Ulloa gjorde det til 2-0 efter 62 minutter, som næsten lukkede kampen. Og hvis den ikke var helt lukket, så blev den det, da Shinji Okazaki med syv minutter tilbage af kampen cementerede sejren.

Førstepladsen i Premier League kan dog ende med at være midlertidig, hvis City senere lørdag tager en sejr over Liverpool på hjemmebane. I så fald vil Manchester City rykke ét point foran Schmeichel og resten af Leicester-holdet.

For Chelsea blev det til en sjælden sejr, da holdet slog Norwich 1-0 på hjemmebane i en bundkamp lige over stregen. Målscorer var Diego Costa, der flere gange tidligere i kampen ellers havde store afbrændere. Med sejren er Chelsea nu på 15. pladsen med hele 14 point op til Leicester.