Video : Tipsbladet
Premier League

Skadeshelvedet fortsætter: Liverpools Keita udgik i landskamp

Liverpools midtbaneslider udgik af Guineas landskamp tirsdag med en mulig lårskade. Det er tredje Liverpool-spiller, der er blevet skadet i denne landskampspause.

Liverpool hentede i sommer den hårdtarbejdende midtbanespiller Naby Keita i RB Leipzig, og Keita har fået en fin start på karrieren i den engelske klub.

Han kan dog risikere at se til fra tribunen i Liverpools næste kamp. Han udgik nemlig med en lårskade, da Guinea tirsdag aften spillede landskamp mod Rwanda. 

Det er tredje Liverpool-spiller, der vender skadet hjem til Liverpool efter denne landsholdspause. Angriberne Sadio Mané og Mohamed Salah er allerede vendt tilbage til Liverpool, efter at de udgik med skader for henholdsvis Senegal og Egypten.

Hvor slem Naby Keitas skade er, melder historien intet om. 

Liverpools næste kamp er lørdag, hvor de besøger Lössl, Zanka og Billing i Huddersfield.